1800 savnes efter oversvømmelser i Argentina

Lyt til artiklen

Omkring 1800 mennesker er meldt savnet efter oversvømmelser i det centrale Argentina. Tusinder har måttet forlade deres hjem i provinsen Santa Fe. Det officielle dødstal er indtil videre 24. Men tallet kan stige dramatisk, advarer regeringen. »Der kan komme op til 1000 døde«, siger Alberto Rotman, sundhedsminister i naboprovinsen, til den britiske avis The Guardian. Røvere har kronede dage Oversvømmelserne har ført til kaos i Santa Fe. Omfattende plyndringer finder sted og myndighederne har indført et udgangsforbud fra klokken syv om aftenen, efter at både er blevet den eneste transportmulighed i dele af den ramte provinshovedstad. Politibetjente iført skudsikre veste og rifler viste journalister området fra en motorbåd natten til tirsdag. Mens båden flød igennem gaderne kunne man høre skud og se folk der stod vagt på deres hustage, og nægtede at forlade deres hjem af frygt for røvere. Enorm efterregning En stor gruppe mennesker, der desperat søgte familie og bekendte, samledes i går uden for byens universitet, hvor lister med navne på 70.000 evakuerede blev hængt op. Det er blevet anslået, at oversvømmelserne vil koste op imod ti milliarder kroner. Omkring to millioner hektar landbrugsjord siges at være ramt, såvel som provinsens kloaksystem, telefonsystem og elektriske netværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her