Endnu en brite anholdt efter selvmordsbombe i Israel

Lyt til artiklen

Det britiske antiterrorpoliti har anholdt en sjette, mistænkt for at være involveret i selvmordbomben i Israel i sidste uge. Bomben blev båret af en britisk statsborger, der dræbte tre og sårede 50. Anholdelsen af den sjette mistænkte skete tidligt lørdag morgen i London. Fredag var fem blevet arresteret. To mand og to kvinder blev anholdt i Derbyshire, mens en kvinde blev anholdt i Nottinghamshire. De afhøres alle i øjeblikket på en politistation i det centrale London, oplyser BBC online. Selvmordsbombe dræbte tre Politiet gennemsøgte de anholdte hjem fredag nat, men fandt ikke nogle våben. De seks anholdte mistænkes for at have været med til at planlægge selvmordsbomben, der blev bragt til sprængning af den 21-årige engelske statsborger Asif Muhammad Hanif, der kom fra London. Han havde en formodet medsammensvoren, Omar Khan Sharif, 27 år gammel og fra Derby. Han flygtede tilsyneladende, da det mislykkedes for ham at udløse den bombe, han bor, på en bar tirsdag. Medsammensvoren eftersøges Hans billede er blevet offentliggjort over hele Israel, og der spekuleres i, om han er flygtet ind i de palæstinensisk kontrollerede områder eller gemmer sig i et skjulested i Israel. Alle bankkonti, der tilhørte de seks anholdte er blevet spærret efter ordre fra den britiske finansminister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her