Saudi-Arabiens kong Fahd omdanner sin regering, oplyser saudiske medier. Der er tale om den blot tredje regeringsomdannelse i Saudi-Arabien inden for de seneste knap 30 år. Omdannelsen, der blev offentliggjort af det saudiske nyhedsbureau SPA, betyder at en række ministerier lukkes og andre lægges sammen. Ændringerne i regeringen er i høj grad kosmetiske og vil skuffe, de reformkræfter, der havde håbet på en mere gennemgribende omdannelse. Nye ministre er udpeget til landbrugs-, transport-, telekommunikations- og sundhedsministerierne.
Kong Fahd danner ny regering i Saudi-Arabien
Lyt til artiklen