Briter vilde med snacks

Lyt til artiklen

Briter spiser flere snacks - chips, peanuts og lignende - end noget andet folkefærd i Europa. Over halvdelen af det snack der bliver indtaget i Europa, ryger i briternes maver, viser en ny rapport ifølge Reuters. De andre store lande i Europa kan slet ikke følge med de snack-gale briter. Tyskland står kun for 18 procent af det europæiske marked og italienerne tegner sig for blot otte procent. Englændere til franske kartofler Den mest populære snack i Storbritannien er kartoffelchips. Hver uge vil en tredjedel af briterne, ifølge undersøgelsen, sandsynligvis købe nogle af de franske kartofler. I gennemsnit spenderer hver brite over 500 kroner på snacks, mens det tilsvarende tal for en italiener er omkring 80 kroner. Det betyder, at briterne i 2002 brugte i omegnen af 30 milliarder kroner på snacks - tre gange mere end Tyskland. USA fører snack-ræset Det er især unge briter, der er glade for de små mellemmåltider. 64 procent indrømmer, at der bliver guffet snacks mellem måltiderne. Selvom briterne er klart den største forbruger af snacks i Europa, så halter de, ifølge rapporten, klart efter amerikanerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her