Lungesygdommen SARS koster ikke kun menneskeliv. Kina og Sydkorea vil hver miste to milliarder dollar (knap 14 milliarder kroner) og Hongkong en milliard dollar (knap syv milliarder kroner) i manglende turistindtægter. Det vurderer Time Magazine i sit eneste nummer. Toronto hårdt ramt Magasinet anslår, at Toronto i Canada dagligt mister 30 millioner dollar (203 millioner kroner) på grund af sygdommen, der i går krævede sit 21. canadiske dødsoffer. SARS kostede i går yderligere 25 personer livet, og dermed nåede dødstallet på verdensplan op på 318. Verden over er flere end 5000 personer blevet smittet, og i alt 26 lande er ramt af den mystiske sygdom.
SARS koster asiatiske lande milliarder
Lyt til artiklen