Saddams fødselsdag uden fest

Lyt til artiklen

For et år siden fejrede 20 millioner irakere Saddam Husseins fødselsdag. I dag bliver den afsatte irakiske leder 66 år gammel. Ingen ved, hvor han er. Men hvis han lever, bliver festen helt sikkert noget mere afdæmpet end sidste år. Jerusalems befrier I år 2002 markerede Saddam blandt andet sin fødselsdag ved at lade en statue af sig selv opstille i Bagdad, pegende mod Jerusalem, som han ville befri, skriver BBC online. Festlighederne var mest intense i den nordlige by Tikrit, hvor mere end 100.000 irakere deltog i en parade til ære for Saddam Hussein. Nogle klædt ud i traditionelle irakiske folkedrager, andre i tøj som palæstinensiske terrorister. Saddam Hussein fik en kage, en mægtig monstrum med en figur på toppen, der viste Saddam Hussein på hesteryg omgivet af Klippemoskeen i Jerusalem og krigsfly. Byggede moskeer I Bagdad opførte Nationalteateret sin hidtil største forestilling, en sceneudgave af Saddam Husseins roman, Zubiba og Kongen. Saddam Hussein var også glad for at bygge moskeer, der skulle markere hans fødselsdag. Det største byggeri satte han igang med fuldførelse 28. april 2015. Der skulle Saddam Moskeen stå færdig og ville være verdens tredjestørste moske, næst over de to i Mekka og Medina. I år er der ingen, der ved, hvor Saddam Hussein er.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her