Toronto raser over WHO-advarsel

Lyt til artiklen

Borgmesteren i Toronto reagerede med vrede over, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) nu fraråder rejser til den canadiske by på grund af faren for den dødelige lungesygdom SARS. WHO fraråder desuden folk at rejse til Beijing og provinsen Shanxi i Kina. I Toronto begynder den uvelkomne bevågenhed at gøre ondt. Turister holder sig væk, og der er langt mellem gæsterne på både hoteller og restauranter. Anbefalingen mod at rejse til de berørte områder i Kina og Canada gælder foreløbig i tre uger. Torontos borgmester forsikrer om, at sygdommen er under kontrol, men samtidig kom der meldinger om, at den har kostet sit 16. offer i og omkring Toronto. Desuden er 324 under observation for sygdommen. Stadig flere smittede Anbefalingen fra WHO kommer efter endnu en dag, hvor smittetallet er steget i Kina. 147 flere er smittede og endnu ni er døde af SARS i Kina, oplyser de kinesiske myndigheder onsdag. Dermed er det officielle tal for smittede og døde nået op på 2305 og 106. Nye tilfælde i Beijing De fleste af de nye tilfælde er opdaget i Beijing, mens resten af tilfældene er landets øvrige provinser. Jernbanestationen er fyldt af studerende og arbejdere, der alle sammen vil ud af byen, som er hårdt ramt af SARS-smitte. Det oplyser Reuters, som også fortæller, at arbejdere iført masker og plastichandsker rengører lufthavne og fly, bus og terminaler, tog og stationer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her