Columbias vinge var ikke designet til sammenstød

Lyt til artiklen

Rumfærgen Columbias vinge var ikke designet til at modstå sammenstød med isoleringsmateriale, som den angiveligt blev ramt af ved opsendelsen. Det fortalte en række tidligere NASA-medarbejdere ved en høring hos den undersøgelseskomission, der efterforsker rumfærgen Columbias forlis 1. februar. Alle kendte til vingernes svaghed De afhørte var med i opstartsfasen af rumprogrammet og påpegede, at NASA skulle have taget det problemet med vinger, der ikke tåler slag, meget mere seriøst. De forstærkede paneler på den første del af vingerne var en teknisk udfordring tilbage i 1970'erne, og det var aldrig meningen, at de skulle modstå nogen former for slag. »Alle vidste at panelerne var sårbare«, sagde Robert Thompson, der styrede NASA'a rumprogram i 70'erne. Fysik på gymnasieniveau Det overrasker ham derfor, at NASA kort efter opsendelsen kunne konkludere, at vingen ikke havde taget skade af slaget fra det isoleringsmateriale, som undersøgelseskommissionen mener ramte den. »Bevægelsesenergien fra en tre pund stort stykke isoleringsskum, der bevæger sig med 210 meter i sekundet, er fysik på gymnasieniveau«, sagde Thompson ifølge den amerikanske avis, The Boston Globe. Han langede ud efter NASA, der skal sikre sig, at rapportere problemer og ændringer til ansatte med den rigtige kompetence. Isoleringsskum skyld i forlis Til juni kommer undersøgelseskommissionens endelige rapport om forliset. I øjeblikket peger årsagen i retning af, at et stykke isoleringsmateriale ramte den ene vinge ved opsendelsen. Det var senere skyld i at et en tætningsanordning på vingen faldt af, da rumfærgen kredsede omkring jorden. Revnen i vingen blev udvidet, da Columbia to uger senere var på hjem igennem jordens atmosfære.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her