USA vil se SAS-bookninger

Lyt til artiklen

Amerikanske myndigheder beder om at få adgang til SAS's bookningssystem for at skaffe sig oplysninger om det skandinaviske flyselskabs passagerer til amerikanske destinationer. Anmodningen kommer, efter at USA i begyndelsen af marts indførte et nyt system for at skaffe sig oplysninger om flypassagerer. Det nye system kommer efter terrorangrebet mod World Trade Center i New York og forsvarsministeriet Pentagon i 2001. Ifølge det ny amerikanske system skal alle selskaber, der flyver til USA, åbne deres bookningssystemer for de amerikanske myndigheder. I Europa var British Airways, Air France, Lufthansa og Air Iberia først til at efterkomme det amerikanske krav. SAS vil forlænge fristen USA kræver af SAS, at flyselskabet skal udlevere oplysninger om passagerer senest 30 dage efter, at de amerikanske myndigheder anmoder om oplysninger. SAS vil forsøge at få forlænget fristen med endnu 30 dage, men informationsmedarbejder ved SAS Anna Gillström siger, at selskabet foreløbig vil undersøge, hvad den amerikanske anmodning indebærer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her