Tariq Aziz har overgivet sig

Lyt til artiklen

Tariq Aziz, Iraks tidligere udenrigsminister og viceministerpræsident, har selv overgivet sig til de amerikanske styrker i Irak, rapporterer flere medier. Pentagon bekræfter, at Aziz nu er i amerikanernes varetægt. Aziz var det mest indflydelsesrige kristne medlem af Saddam Husseins styre i Irak. Kort før krigen mødtes han med den katolske pave Johannes Paul for at drøfte mulighederne for at undgå krig. Tariq Aziz er på USAs liste over de 55 mest eftersøgte personer fra den tidligere irakiske ledelse. Der er umiddelbart ingen oplysninger om, hvordan Aziz blev taget til fange. Hermed er 12 af de 55 irakiske ledere, som amerikanerne efterlyser, i amerikansk varetægt. Tidlige rygter Dagen før krigen i Irak begyndte var der rygter om, at Tariq Aziz skulle være "hoppet af" til den amerikanske regering eller skudt på flugt fra Bagdad. Men de blev tilbagevist. Få dage efter sås han på arabisk tv ved samme bord som Saddam Hussein og flere andre ledere og på den mde blev det dementeret, at han skulle være stukket af. Iraks ansigt udadtil I 1974 overtog han posten som informationsminister og i 1977 blev han medlem af det revolutionære kommandoråd. Saddam Hussein udnævnte i 1979 Aziz til en af de tre viceministerpræsidenter. Året efter overlevede Aziz et håndgranatattentat fra en iraner. I januar 1983, mens krigen mellem Irak og Iran var i gang, udnævnte Hussein Aziz til udenrigsminister. Ved en kabinetsomdannelse i 1991 forlod Aziz udenrigsministerposten men fortsatte som viceministerpræsident og blev senere en slags »chefdiplomat« for Irak.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her