Winnie Mandela - Nationens Moder

Winnie Madikizela-Mandela slækkede fredag for første gang på den stædighed, der skabte hendes storhed og fald. Efter en dom for bedrageri trak hun sig fra alle politiske poster. Winnie Madikizela-Mandela var i sit stædigste es, da hun for nylig forsvarede sig mod en stribe anklager rækkende fra foragt for parlamentet til bedrageri: »Jeg er revnende ligeglad. Hvad end de gør ved mig, vil det være som at slå vand på en gås. Jeg er ANC (Sydafrikas regeringsparti, red.). Og jeg vil lede ANC's kvindeliga, til jeg dør«. Fredagens egentlige nyhed var derfor ikke Winnie Mandelas fængselsdom på seks år - heraf ét betinget - for bedrageri og tyveri, men hendes farvel til samtlige sine politiske poster. For første gang oplevede Sydafrika Winnie Mandela på tilbagetog. For første gang slækkede hun en anelse på den stolt- og stædighed, der konstant har bragt hende i vanskeligheder, men også gjorde hende til Nationens Moder i kampen mod Sydafrikas racistiske apartheidstyre. Chikane Mindre hårdføre personer ville være bukket under, hvis de som Winnie Mandela var blevet chikaneret af sikkerhedspolitiet og tvangsforflyttet i otte år, mens hendes daværende mand Nelson Mandela var politisk fange på Robben Island. Hendes bidrag til Sydafrikas opgør med apartheid blev i retten rost af anklageren Jan Ferreira. Men derpå tilføjede han: »Desværre gik et eller andet galt. Hun begyndte at opføre sig, som om hun står over loven. Hun har ingen respekt for statsinstitutioner«. Winnie Mandela blev for nylig dømt af parlamentet til en reprimande og en bøde, fordi hun som medlem ikke har oplyst dets gaveregister om årlige donationer på over en halv million kroner. Hendes nedtur har paralleller blandt andre af ANC's tidligere ikoner. Præsten Alan Boesak stjal donorpenge til apartheids ofre til et liv i luksus. Og formanden for partiets parlamentsgruppe, Tony Yengeni, blev i marts dømt for at have løjet til parlamentet i en korruptionssag. Winnie Mandela selv blev i 1991 dømt for kidnapning af den 14-årige mistænkte politistikker Stompie, der blev myrdet af hendes livvagter. Men det gjorde hende ikke mere ydmyg. Løgn Da Sydafrikas sandhedskommission bad hende forklare sine tilhængeres drab på politiske modstandere, afviste hun beviserne som løgn. Efter en uges høringer måtte formanden, Desmond Tutu, trygle om en undskyldning til nationen, før hun nølende beklagede, at »noget gik forfærdelig galt«. Det var indtil i går det tætteste, Winnie Mandela har været på et tilbagetog. Men hendes stædighed har hidtil kun bidraget til hendes popularitet i Sydafrikas fattigste kvarterer, hvor hun er en trofast gæst i sin Mercedes. Domsafsigelsen i går blev afbrudt af råb fra en mand, der kalder sig Malcolm X: »Du er ANC, Mama! Jeg vil dø med dig, Mama!«. Tidligere i år fik Winnie Mandela ham til at frigive et gidsel, han havde taget i protest, da han blev bortvist fra sit universitet på grund af ubetalte studieafgifter. Denne tilbedelse hos masserne har hidtil reddet Winnie Mandela fra alvorlige problemer med de partibosser, hun gerne irriterer ved konsekvent at afbryde offentlige møder ved at ankomme en halv time for sent under stormende bifald. Sidste strå Måske skal man forstå hendes afgang i går i forlængelse af denne forståelse for folkeånden. Det lå skjult i hendes erklæring, at hun ikke vil skade ANC før næste års valg. Og for nogle af hendes tilhængere var dommen det sidste strå: »Som en af dem, der engang var blandt hendes største fans, må jeg sige, at nu om dage må domstolene tale,« siger Jerry Marobyane, der mistede sin højre hånd for ANC i de politiske kampe i Soweto, som Winnie Mandela ledede i 1980'erne og 90'erne. Han accepterede dengang drabet på Stompie, fordi det var »i tidens ånd«. »Hun kæmpede for folket som nationens moder. Men siden har hun forrådt sine tilhængere og Sydafrikas ungdom«, siger Marobyane.