Irakiske oppositionsgrupper hævder, at Saddam Hussein og mindst en af hans sønner er »i live og befinder sig i Irak«. De er på sporet af den styrtede diktator, men er hele tiden »12 til 24 timer« bag Saddam Hussein. Det siger lederen af Den Irakiske Nationalkongres, Ahmed Chalabi, i et interview med britisk BBC-radio. Konstant på flugt Ifølge hans efterretningsfolk befinder Saddam Hussein sig fortsat i Irak. Det samme gælder sønnen Qusay. De to tidligere så magtfulde mænd er på flugt og flytter konstant fra sted til sted for at undgå forfølgerne. Skjuler sig måske i huler eller tunnelsystemer Flere Irak-eksperter er enige med Chalabi. De tror, at Hussein skjuler sig i huler eller hemmelige tunnelsystemer i hjemlandet. Andre politiske analytikere tror, at Saddam Hussein allerede har forladt Irak og måske befinder sig i Libyen. Enighed om at Saddam ikke er i Syrien Saddam Hussein skal angiveligt have opført 12 luksusvillaer nord for Benghazi til sit eksil ifølge en israelsk hjemmeside på internettet, der specialiserer sig i terror og efterretningsoplysninger. Der er stort set enighed om, at Saddam Hussein ikke er flygtet til Syrien. Syrerne er alt for smarte til at lade ham opholde sig i landet, siger mellemøsteksperter, fordi det ville give USA en undskyldning for at skrue bissen på over for Damaskus. Budskab forstået I påskeweekenden begyndte USA da også at ændre tonen over for Syrien. Den amerikanske præsident George W. Bush sagde, at »der er tegn på, at Syrien har forstået budskabet«. Den syriske præsident Bashar Assad har lovet to amerikanske kongresmedlemmer, at Syrien ikke vil blive et fristed for flygtede irakiske ledere. Powell på vej I løbet af få dage ventes udenrigsminister Colin Powell til Syrien for at forhandle om det fremtidige forhold. Syrerne selv siger, at de ønsker en »seriøs og konstruktiv dialog« med USA.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























