Chefen for FNs våbeninspektører, Hans Blix skal i dag drøfte mulighederne for at sende inspektører til Irak med FNs Sikkerhedsråd. Hans Blix har selv tilbudt at rejse til Irak med en gruppe af våbeninspektører for at deltage i arbejdet med at lede efter kemiske og biologiske våben. USA er ikke begejstret for at få Hans Blix tilbage til Irak, og ønsker i stedet at sende tidligere inspektører fra Storbritannien, USA og Australien til Irak for at deltage i eftersøgningen. Sikkerhedsråd vil have inspektører Dermed kan Hans Blix få en nøglerolle i ophævelsen af de sanktioner, som blev pålagt Irak efter golfkrigen i 1991. Den amerikanske præsident George Bush mener ikke længere, der er nogen grund til at have sanktionerne, efter Saddam Hussein er væltet. Hovedparten af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer, mener ikke at sanktionerne kan hæves før at eventuelle fund af forbudte våben er blevet verificeret af FNs våbeninspektøerer. Selv Storbritannien, der har været USAs tætteste allierede i krigen mod Irak ønsker, at FNs våbeninspektører bekræfter eventuelle fund af ulovlige våben. Blix: Troværdigt med uafhængige inspektører Hans Blix mener, at fund af masseødelæggelsesvåben vil være mere troværdige, hvis de uafhængige våbeninspektører finder dem. »Det ville være klogt af USA at få uafhængige bekræftelser på eventuelle fund«, siger Blix til det amerikanske nyhedsbureau AP. Hans Blix fremhæver også, at USA nu har en fordel fremfor FNs våbeninspektører inden krigen, fordi det nu er muligt at interviewe irakiske videnskabsfolk uden overvvågning fra Saddam Husseins soldater. Pentagon: 1000 mand leder efter våben Pentagon har rekrutteret op mod 10 tidligere FN-inspektører, der skal hjælpe med at finde de forbudte våben. Ialt sender USA 1.000 mand til Irak for at lede efter masseødelæggelsesvåben. Gruppen, som vil bestå af militærfolk, civile videnskabsfolk og private entrepenører, skal ledes af en general. 'Iraq Survey Group' vil kunne fungere inden for tre uger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























