En hudcelle og en lille spytklat kan redde livet for Ryan Matthews, som sidder på dødsgangen i den amerikanske stat Louisiana. Samtidig risikerer en anden indsat i fængslet, Rondell Love, at blive hængt op på endnu et mord og få ændret sin 20-årige fængselsdom til dødsstraf. to 17-årige anholdt 7. april 1997 gik en maskeret pistolmand ind i Tommy Vanhooses butik i Bridge City i Louisiana og skød butiksejeren, da han nægtede at udlevere kassebeholdningen. Morderen flygtede med en medsammensvoren i en stor, grå bil. Senere samme aften anholdt politiet to mentalt retarderede og småkriminelle 17-årige, Ryan Matthews og Travis Hayes. Efter flere timers afhøringer sagde Hayes, at han havde kørt Matthews til butikken, men at han ikke havde haft nogen anelse om, at Matthews planlagde et røveri. Sidstnævnte tilstod aldrig. Vidnerne var ikke troværdige. Der var ikke noget fysisk bevismateriale. En dna-test af masken, som var smidt i nærheden af butikken, udelukkede både Matthews og Hayes. Alligevel blev Matthews dømt til døden, og Hayes fik livstid. Pralede med mord Otte måneder senere skar narkohandleren Rondell Love halsen over på Chandra Conley. Love blev idømt 20 års fængsel. Sidste år fik Matthews en ny forsvarer, Billy Sothern. Han hørte, at Love i fængslet pralede med at have myrdet Vanhoose. Sothern sammenlignede Loves dna med det spyt og de hudceller, der var fundet på masken fra Vanhoose-mordet. De matchede. Sothern kræver Matthews' sag genoptaget, og anklagemyndigheden er ved at vurderer det nye bevismateriale. Kun hvide i juryen 12. marts skulle Delma Banks have været nummer 300, som blev henrettet i Texas siden 1976. 10 minutter inden dødssprøjten blev stukket i Banks, udsatte Højesteret i Washington henrettelsen midlertidigt. Højesteret har nu besluttet, at Banks' sag skal genoptages. Dommerne vil vurdere sagen til efteråret og vil præsentere en afgørelse om et års tid. Banks er den af de 450 på dødsgangen i Texas, som har siddet der længst. I en alder af 20 år blev han i 1980 dømt for et mord på en teenager. Familiefaderen Banks havde en ren straffeattest, men er sort, og ofret var hvidt. Domstolen udelukkede sorte jurymedlemmer, og Banks blev dømt til døden af 12 hvide. Højesteret mener dog ikke, at der har været tale om racisme. Derimod vil Højesteret se på, om der var tale om procedurefejl og et inkompetent forsvar. Anklagemyndigheden gjorde ikke juryen opmærksom på, at de to vidner var politistikkere, som havde en egeninteresse i at udpege Banks som morder. Det ene vidne har indrømmet, at han var instrueret i, hvordan han skulle formulere sit udsagn. Og forsvaret levede slet ikke op til, hvad en tiltalt kan kræve.
Spytklat kan redde dødsdømt
Lyt til artiklen
