Barzan al-Tikriti, Saddam Husseins halvbror, blev tidligt torsdag morgen taget til fange af amerikanske specialstyrker i Bagdad. Det oplyste den amerikanske brigadegeneral Vincent Brooks på en pressekonference i det militære hovedkvarter i Qatar. Barzan al-Tikriti har været en af halvbroderen Saddam Husseins nærmeste rådgivere, han har været leder af landets efterretningstjeneste, og han var fra 1988 til 1997 Iraks FN-ambassadør i Geneve. Han har haft mange uoverensstemmelser med Saddam Hussein, og derfor blev han degraderet til posten i Geneve. Dér havde han ifølge flere kilder til opgave at anbringe Hussein-familiens enorme formuer, men det er ikke bekræftet. Kilder, som kender al-Tikriti, mener, at amerikanerne har fået fat i en "stor fisk", som vil kunne lede dem på sporet af milliarderne. Saddam Hussein tog senere sin halvbroderen til nåde og tildelte ham flere medaljer, selv om han i årevis har udfordret Saddam Husseins to sønner i spørgsmålet om, hvem der skulle overtage magten efter Saddam Hussein. Irakere tippede amerikanerne Det var tip fra irakere, der første til pågribelsen af Barzan al-Tikriti. I sidste uge blev Barzans farm angrebet fra luften af såkaldte smart bombs. Men Barzan døde ikke, som først antaget, under angrebet. Barzans kone var søster til Saddam Husseins første kone. Da Barzans kone døde af kræft i 1998, blev han kaldt tilbage til Bagdad, men hans seks børn blev boende i Schweiz, og derfor har han rejst en del til Geneve i årene efter. Fler emedier oplyser, at han er set i Geneve så sent som i oktober, kort før, at han blev forbudt indrejse af den schweiziske stat. Anden halvbror fanget søndag Amerikanskledede styrker fangede søndag Saddam Husseins anden halvbror, Watban, da han forsøgte at flygte over grænsen til Syrien. Han er nu i det amerikanske militærs varetægt. Den tredje halvbroder, Zabawi Ibrahim El-Hasan al-Takriti, er endnu ikke fundet. Saddam er set i Bagdad Der hersker torsdag fortsat stor usikkerhed om Saddam Husseins og hans to sønners skæbne. Ifølge Andrew Card, stabschef i Det Hvide Hus, er det sandsynligt, at Saddam er død, men en højtstående amerikansk embedsmand siger, at han ikke har set beviser på, hvorvidt den tidligere irakiske leder er død eller levende, og at USA ikke er "nået frem til nogen konklusion på dette tidspunkt". To London-baserede arabiske aviser citerede torsdag øjenvidner, der har set Saddam Hussein nær en moské i det nordlige Bagdad onsdag i sidste uge, hvor amerikanske kampvogne rykkede helt ind i hjertet af den irakiske hovedstad. Avisen al-Hayat citerer et vidne, der har set Saddam Hussein i militæruniform på vej ind i en bil. Inden han kørte væk, skulle præsidenten have opfordret menneskemængden til at vise amerikanerne modstand. »Jeg kæmper side om side med jer i skyttegravene«, sagde Saddam ifølge øjenvidnet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























