Tjekkiet og Ungarn er parat til at gå ind i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) som modstandere til alliancen mellem Norge og Japan, der begge er tilhængere af hvalfangst. Oplysningen kommer fra Greenpeaces talsmand i Tjekkiet, Vaclav Vasku. Miljøorganisationen er i færd med en kampagne i Centraleuropa imod hvalfangst, og ifølge talsmanden har miljøministrene i Prag og Budapest sagt ja til at blive medlemmer af IWC inden et vigtigt møde i juni. Greenpeace arbejder også på at få Polen og Slovakiet til at gå med inden IWC's næste møde i Berlin. Håber på midlertidigt stop for hvalfangst Modstanderne håber, at de fire lande kan stille med stemmer, så der bliver tilstrækkeligt flertal for at opretholde det verdensomspændende moratorium for kommerciel jagt på de store hvaler, som har været i kraft siden 1985. Miljøorganisationer beskylder Japan for at bruge udviklingsbistand og andre økonomiske overtalelsesmidler til at købe sig støtte blandt små nationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























