Blix: FN-inspektører kan være tilbage om to uger

Lyt til artiklen

Chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, siger, at hans eksperter kan være tilbage i Irak inden for to uger, hvis de får grønt lys fra Sikkerhedsrådet. Men amerikanerne foretrækker at gøre arbejdet selv. Forsvarsminister Donald Rumsfeld tror på, at irakere vil hjælpe dem med at finde de forbudte våben. Hovedparten af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer er ivrige efter at få våbeninspektørerne tilbage, så de kan fuldende deres undersøgelse af, om Irak råder over masseødelæggelsesvåben. »Vi er parate til at tage afsted, så snart Sikkerhedsrådet beslutter det«, siger Blix til BBC. Pentagon: Vi sender 1.000 afsted Pentagon har rekrutteret op mod 10 tidligere FN-inspektører, der skal hjælpe med at finde de forbudte våben. Ialt sender USA 1.000 mand til Irak for at lede efter masseødelæggelsesvåben, oplyser Pentagon. Gruppen, som vil bestå af militærfolk, civile videnskabsfolk og private entrepenører, skal ledes af en general. "Iraq Survey Group" vil kunne fungere inden for tre uger. Blix: FN er mere troværdig Blix mener dog, at Washington har brug for FNs våbeninspektører for at sikre at undersøgelsens troværdighed. Rumsfeld: Vore egne folk er gode nok »Jeg tror, vi finder folk, som vil fortælle os, hvor vi skal lede. Det er ikke en skattejagt, hvor vi er nødt til at søge alle vegne i håb om at finde et eller andet«, sagde forsvarsminister Donald Rumsfeld torsdag aften til en middag for Pentagons ansatte. »De amerikanske soldater, som leder efter våbnene, er uddannet til at tage sig af alle slags våben uden at ødelægge beviserne, men nogle lande og folk er stadig parat til at beskylde USA for at have skjult dem«, sagde Rumsfeld. Irak påståede besiddelse af biologiske, kemiske eller atomare våben var basis for den USA-ledede invasion mod Saddam Husseins regime.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her