Arabiske ledere frygter USA bliver i Irak

Udenrigsministre fra Iraks nabolande mødes fredag i den Saudi-Arabiske hovedstad Riyadh for at drøfte, hvordan de kan få indflydelse på situationen i Irak og hele den arabiske region efter krigen. Imens har amerikanerne ingen planer om at forlade Irak. Kampene er forbi, men der er flere opgaver at løse, siger militære ledere. Det arabiske møde er det første af sin art, siden krigen begyndte den 20. marts, og målet er at nå til en holdning til genopbygningen af Irak og til et kommende amerikansk-ledet styre i Bagdad. Egypten og Iran har allerede inden mødet tilkendegivet, at de ikke vil kunne acceptere sådan en overgangsregering i Irak. Udenrigsministrene fra Tyrkiet, Irak, Syrien, Jordan, Kuwait, Egypten, Saudi-Arabien og Bahrain deltager. Frygt for marionetregering Alle lande gav ved indledningen af mødet dog udtryk for stor frygt for, at USA egenhændig vil indsætte en marionetregering i Bagdad, som vil knytte nære forbindelser både til USA og til Israel. »Vi vil diskutere mål og midler til at hjælpe den irakiske befolkning, så de selv kan afgøre deres fremtid og vælge deres egen regering uden udenlandsk indblanding«, sagde Egyptens udenrigsminister, Ahmed Maher, da han ankom til mødet. De otte udenrigsministre er enige om, at politisk og økonomisk stabilitet - ikke kun i Irak, men også i deres egne landet er afgørende. Krigen har kostet hele regionen dyrt, og der er bekymring for alvorlige tilbageslag i landenes økonomi. Økonomiske eksperter ved FN anslog tidligere på ugen, at krigen mod Irak kommer til at koste de arabiske lande op mod 7.000 milliarder kroner i produktionstab. Oven i skal desuden lægges de cirka 4.000 milliarder kroner, de arabiske lande mistede som følge af Golfkrigen for 12 år siden. De otte lande ventes også at vedtage en resolution til støtte for Syrien, som amerikanerne beskylder for at skjule irakiske ledere på flugt og for at have kemiske masseødelæggelsesvåben. Kamphandlingerne er slut At kamphandlingerne i Irak må anses for at være forbi, understreges af, at USAs marineinfanterister, som er en selvstændig enhed, nu overgiver kontrollen til den amerikanske hær. Hæren omfatter langt flere mand, og den vil i højere grad have til opgave at genoprette ro og orden og skabe stabilitet. Det siger oberst Jim Chartier, leder af de amerikanske marineinfanterister fredag til Reuters. Marineinfanteristerne har hitil delt Bagdad mellem sig, så marinesoldaterne har kontrol over byen øst for floden Tigris, og hæren kontrollerer resten. Fremover vil byen være under samme kommando. »Vi regner os for at være "dem, der sparker døren ind", siger major for en af marineinfanteristernes kampenheder, John Schaar. Hæren har langt flere ressourcer til at udføre politiopgaver og deltage i genetableringen af strøm og vand, som byen har manglet, siden krigen begyndte, dels på grund af bombardementer, dels på grund af plyndringer. Pilgrimmene kommer Marineinfanteristerne vil ifølge general Vincent Brooks overtage byerne i syd, Najaf, Karbala, Hillah og Diwaniya fra hæren i løbet af ugen. Det skyldes, at den største bevægelse af pilgrimme i 26 år vil finde sted mellem de hellige byer Najaf og Karbala. Det ventes, at mellem 150.000 og 200.000 shiamuslimer vil valfarte til Najaf og Karbala mellem 19. og 26. april. Sidst, det foregik, var i 1977, og da blev pilgrimmene angrebet af irakisk militær. Amerikanerne venter, at endnu flere vil deltage nu, da Saddam Hussein er faldet. Hussein tilhører sunnimuslimerne. Lørdag vil enhederne bevæge sig sydpå. De amerikanske soldater har ikke planer om at gå ind i de hellige byer under pilgrimsfærden. De vil tage stilling uden for.