Syrien har samarbejdet med Saddam Hussein, før hans styre blev styrtet, siger den britiske udenrigsminister Jack Straw. Han opfordrer den syriske ledelse til at ændre indstilling, nu hvor Saddam Hussein er væk. Straw sagde mandag, at der er beviser på, at Syrien samarbejdede med Saddam Hussein. 'Mange beviser' »Der er mange beviser på samarbejde mellem den syriske regering og Saddams regime i det sidste par måneder«, oplyste Straw i dag på en pressekonference i Kuwait, der er Straws andet stop på en rundtur i golfen. »Det er meget vigtigt for Syrien, at man indser, at der er en anden virkelighed nu, hvor Saddams regime er væk«, sagde Straw. »Der er mange spørgsmål, som Syrien bør besvare«, sagde han Straw opfordrede Damaskus til at samarbejde fuldt og helt for at sikre, at flygtende medlemmer af Saddams inderkreds vil blive stillet til ansvar for deres handlinger. Ingen militære planer om angreb på Syrien Selvom Washington og London siger, at der ikke er nogle militære planer om indgriben i Syrien, har begge lande stillet spørgsmålstegn ved, om Damaskus har kemiske våben eller tilbyder hjælp og skjulesteder til medlemmer af Saddams ledelse og irakiske våben-videnskabsmænd. Regeringen i Damaskus har afvist alle anklager og sagt, at våbeninspektører fra FN vil være mere end velkomne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























