Det nordlige Irak er så småt ved at arbejde sig ud af det kaos, som krigen har medført. Alle skoler i de tre nordlige provinser Dohuk, Erbil og Suleimaniyah er genåbnet. Det siger Geoff Keane, talsmand for FN's børneorganisation UNICEF, i dag i Jordans hovedstad, Amman. Indbyggere vender tilbage Han tilføjer, at de fleste af de anslået 300.000 irakere, der har været fordrevet internt i det nordlige Irak, nu er vendt tilbage, og at der nu "kun" er 3000 internt fordrevne, der ikke er tilbage i deres boliger. I resten af Irak ser det derimod værre ud. I de øvrige 15 provinser er skolerne stadig ikke åbnet, og ødelagte vand- og elforsyninger skaber store problemer.
Skoler genåbner i Nordirak
Lyt til artiklen