Berygtet terrorist pågrebet i Irak

Lyt til artiklen

Den berygtede palæstinensiske terrorist Abu Abbas er taget til fange i Irak, oplyser en amerikansk embedsmand. Abu Abbas har i mange år været eftersøgt som bagmanden bag kapringen af krydstogtskibet Achille Lauro i Middelhavet i 1985. Han blev tilbageholdt af koalitionsstyrker i Bagdad, oplyser en anonym amerikansk embedsmand i Washington til det franske nyhedsbureau AFP. Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters, var det specialtrænede soldater, der pågreb Abu Abbas. Han er nu tilbageholdt af de amerikanske soldater i Bagdad. En sejr i krigen mod terror »Et af vores hovedmål er at eftersøge, tilfangetage og fordrive terrorister, der havde fundet et skjulested i Irak«, sagde det amerikanske hovedkvarter i en udtalelse. »Tilfangetagelsen af Abu Abbas i Irak fjerner en del af terrornetværket, som Irak støttede og repræsenterer endnu en sejr i den globale krig mod terorisme«. Ifølge amerikanske embedsmænd sender tilfangetagelsen en tydelig besked til terrorister: »Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig«, og han advarede andre terrorister: »Vi vil holde jer ansvarlige for jeres gerninger«. På flugt i 17 år Under kapringen af det italienske skib Achille Lauro, som Abu Abbus planlagde, blev en amerikansk turist, som sad i kørestol, blev dræbt og hans lig kastet i havet. Abu Abbas er også kendt som Mohammed Abbas og står i spidsen for PLF, Den Palæstinensiske Befrielsesfront. I de seneste 17 år har Abu Abbas opholdt sig i Irak udenfor USAs og Italien, hvor han er idømt fem gange livsvarigt fængsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her