Europa besegler EU-udvidelsen

Nogle af flagene fra de ti lande, der ønsker at træde ind i EU. - Foto: AP
Nogle af flagene fra de ti lande, der ønsker at træde ind i EU. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Lederne fra 25 europæiske lande beseglede i dag med deres underskrifter den historiske udvidelse af Den Europæiske Union. Ved en højtidelighed for foden af Akropolis i Grækenlands hovedstad Athen sikrede regeringerne fra de 15 nuværende medlemslande og 10 ansøgerlande dermed, at EU om godt et år, den 1. maj 2004, kan vokse fra 15 til 25 medlemslande. Fogh: Velkommen i familien Underskrivelsen af traktaten om EUs udvidelse var den formelle godkendelse af den aftale, som EU indgik med de 10 ansøgerlande under EU-topmødet i København i december i fjor under dansk EU-formandskab. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) benyttede sin korte tale til sine europæiske kolleger til at gentage sin velkomst fra december-topmødet til de 10 ansøgerlande. »I gjorde det hårde arbejde. Vi står i gæld til jer for at have gjort denne udvidelse mulig. Jeg siger til jer igen: Et varmt velkommen til vores familie«, siger Anders Fogh Rasmussen. Første møde mellem Blair og Chirac Selvom krigen i Irak ikke er på programmet under topmødet kan det ikke undgåes, at det spiller en rolle. Den britiske premierminister Tony Blair og præsident Jacques Chirac mødtes for første gang siden krigens start. Og selvom de ikke udvekslede håndtryk offentligt, brugte de alligevel 20 minutter på udveksle meninger. En britisk repræsentant siger til Reuters, at de to statsledere førte en »elskværdig« samtale.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her