Syrien: Besættelse må ophøre straks

Lyt til artiklen

Den fremmede besættelse af Irak må ophøres straks, hedder det i en erklæring fra Syriens udenrigsministerium. Syrien har endnu ikke forholdt sig til de amerikanske anklager om flugthjælp til Saddam Husseins inderkreds. Syrien »opfordrer det internationale samfund til at udvise enhver anstrengelse for at afslutte besættelsen af Irak og styre den katastrofale situation, som aggressionen har resulteret i«, lyder det i en udtalelse fra syriske udenrigsministerium torsdag: »Det er nødvendigt, så det irakiske fok frit kan vælge en regering uden indblanding fra den fremmede invasion«. Ingen kommentarer til amerikanske anklager Syrien har foreløbigt besvaret de amerikanske beskyldninger om hjælp til Saddam Husseins styre med tavshed. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld anklagede onsdag Syrien for at have hjulpet højtstående ledere i Saddam Husseins styre med at flygte. Tidligere har han anklaget Syrien for at have tilladt transporter af militært udstyr, blandt andet natkikkerter til Irak. Den syriske regering har ikke forholdt sig til, at Saddam Husseins styre er styrtet, men forholder sig i stedet til det kaos, regimes fald har medført.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her