FN søger rolle i Irak

USA kørte FN ud på et sidespor på vej til Bagdad, men embedsmænd i verdensorganisationen forsøger nu at finde en rolle for FN i post-Saddam Irak. En rolle som kan accepteres både af Washington og de lande i Sikkerhedsrådet, der var imod invasionen. På tegnebrættet har FN-embedsmændene et forslag om at indsætte en FN-styrke, der skal støtte amerikanerne eller koalitionen, som USA insisterer på at kalde de amerikansk-britisk-australske styrker i Irak. 'Koalition-plus' 'Koalition-plus' kalder FN-folkene planen. Soldater fra andre lande heriblandt arabiske skal med FN's blå hjelme støtte de amerikanske styrker. Målet er at »omforme koalitionen til en fredsbevarende og stabiliserende styrke«, siger en af planens bagmænd til avisen Wall Street Journal. Som i Afghanistan Styrken kommer til at ligne de multilaterale enheder, som FN sanktionerede i Afghanistan. USA's forhold til FN er ikke just hjerteligt efter fiaskoen i Sikkerhedsrådet op til Irakkrigen. 'Koalition-plus' kan være attraktiv for Washington, håber FN, fordi det giver USA mulighed for at reducere antallet af egne soldater i Irak, samtidig med at man kan demonstrere international støtte til den kommende regering i Bagdad. Lokkemiddel FN har også et andet lokkemiddel. USA ser gerne, at Sikkerhedsrådet vedtager en resolution, som giver tilladelse til salg af olie til at finansiere humanitære projekter og genopbygning. Den nuværende olie for mad-resolution udløber i maj. Debatten raser allerede, fordi russiske og franske FN-diplomater er imod enhver handling, der kan tolkes som tilslutning til krigen. Kolossale økonomiske muligheder I dette pokerspil er der imidlertid ikke plads til idealister, selv om begge parter siger, at de først og fremmest har det irakiske folks interesser på sinde. Amerikanere, russere og franskmænd har nok snarere øje for de kolossale økonomiske muligheder. Jo større rolle FN har, jo større er muligheden for andre landes regeringer og firmaer for at få del i genopbygningen og oliekontrakterne. Det er ved at gå op for amerikanske embedsmænd, at en FN-godkendelse vil gøre magtskiftet i Bagdad mere spiseligt i udlandet. Bushs tolkning Tidligere på ugen sagde præsident George W. Bush, at FN skal spille en »vital rolle« i Irak efter krigen. Men Bush tolker ordet »vital« på sin helt egen måde. For præsidenten betyder det, at FN skal levere mad, medicin og anden bistand. Efter at have stødt Saddam Hussein fra magten vil amerikanerne sikre sig, at Iraks politiske og økonomiske genopbygning også opfylder USA's mål med krigen. Flere amerikanske kommentatorer mener dog, at det er i USA's interesse at give nogle givtige »kontrakter til grådige franske duer«. Schröder imod Den tyske kansler, Gerhard Schröder, der fra første færd har været imod krigen i Irak, vil ikke udelukke, at Tyskland i givet fald vil stille med soldater til en fredsbevarende styrke i Irak. Men, understreger kansleren, betingelsen er, at det sker under FN's flag. Forsigtigvis tilføjer Schröder dog, at man i første omgang må vurdere, om det tyske forsvar Bundeswehr overhovedet vil være i stand til at afgive tropper, eftersom man allerede er spændt hårdt for med andre fredsbevarende operationer i Bosnien og i Afghanistan. Kanslerens udtalelse faldt i et interview i går med tv-kanalen RTL. Han advarede her USA mod at »gentage« krigen i andre områder i Mellemøsten. Merkel for CDU's formand, Angela Merkel, advarer for sit vedkommende mod at overlade FN en opgave, som verdensorganisationen ikke kan magte. Med dén bemærkning markerer hun endnu en gang sin klare støtte til USA's politik. Debatten om, hvordan Tyskland skal spille sine kort efter krigen, er således i fuld gang.