Irakiske shiamuslimer stormer ambassade i Iran

Lyt til artiklen

Grupper af tilhængere af den største irakiske, shi'itiske opposition har stormet den irakiske ambassade i den iranske hovedstad Teheran og har revet portrætter af Saddam Hussein ned. Samtidig har de irakiske demonstranter råbt antiamerikanske slagord som 'død over Amerika', siger øjenvidner til det britiske nyhedsbureau Reuters. Ruder og møbler knust Menneskemængden var forsamlet til, hvad der var forudset som en fredelig demonstration foran ambassaden. Men pludselig begyndte demonstranterne at klatre over muren til ambassaden og tiltvang sig adgang til ejendommen, hvor møblementet nu er blevet smadret og vinduerne knust. Hussein-portrætter erstattet af SIRI-leders billede Demonstranterne erstattede portrætterne af Saddam Hussein med billeder af Ayatollah Mohammad Bakir Hakim, leder af den iranskbaserede oppositionsgruppe 'Det Øverste Råd for Revolutionen i Irak (SCIRI). SCIRI støttes især af det shi'itiske folkeflertal i Irak. Demonstrationen opløst Politiet har til formiddag smidt demonstranterne ud af ambassaden og har opløst demonstrationen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her