I de seneste dage har de amerikanske styrker gennemsøgt flere irakiske fængsler på jagt efter amerikanske krigsfanger, men endnu har der ikke været resultat. General Vincent Brooks fortalte på en pressekonference i Qatar, at amerikanerne får stadig flere oplysninger fra menige irakere, hvoraf nogle kunne lede til amerikanske krigsfanger. »Dem, som med sikkerhed ved, hvor krigsfangerne befinder sig, er over alle bjerge, men der er andre, som kunne vide det, og de oplysninger samler vi sammen på«, sagde Brooks. De er ikke glemt »Vi har ikke glemt vores folk, og vi vil heller ikke glemme dem«, forsikrede han. Syv amerikanere er på listen over krigsfanger, mens flere andre er savnede. Tidligere blev soldaten Jessica Lynch fundet i live, da amerikanerne stormede et hospital i Nassirijah. Lørdag blev hun fløjet hjem til en heltemodtagelse i USA.
Amerikansk jagt efter krigsfanger
Lyt til artiklen