Til angreb på Saddams højborg

Saddam Husseins højborg Tikrit 140 kilometer nord for Bagdad er nu den eneste by, der endnu ikke - på krigens 23. dag - er under amerikansk-britisk kontrol. De amerikanskledede styrker fortsætter det intensive bombardement af byen, hvor den republikanske garde og de sidste tropper, der er trofaste mod Saddam Hussein, formodes at opholde sig. Hvis det nogensinde kommer til en egentlig duel mellem de vestlige styrker og resterne af Baathstyrets soldater, kan det meget vel blive i Tikrit i de kommende dage, lyder vurderingen fra de sikkerhedspolitiske eksperter. I resten af landet sikrer de amerikanske og britiske tropper sig uden nævneværdige kampe gradvist kontrollen med hele det irakiske territorium i en uigendrivelig demonstration af militær overlegenhed. Tyrkerne er tilfredse Krisen omkring de nordlige byer Mosul og Kirkuk, som for et par dage siden blev indtaget af kurdiske peshmergatropper, er ved at drive over. Det ser ud til, at den tyrkiske regering, der ellers åbent har truet med at invadere den nordlige del af landet af frygt for, at den kurdiske besættelse ville blive forløberen for en kurdisk stat, er tilfreds med kurdernes løfte om at rømme byerne og overlade kontrollen til amerikanerne. Den tyrkiske udenrigsminister, Abdullah Gül, sagde i hvert fald lørdag til Reuters, at »der ikke i øjeblikket er nogen grund til at sende den tyrkiske hær ind i det nordlige Irak«. Samfund i opløsning Militær kontrol er imidlertid én ting, civil ro og orden en ganske anden. Det menneskelige drama - som udfolder sig i det nyskabte magttomrum - risikerer at udvikle sig til en veritabel katastrofe. Overalt i Irak er civilsamfundet ved at gå i opløsning. Plyndringerne fortsætter ufortrødent, og hospitalsvæsenet er næsten ikkeeksisterende. International Røde Kors siger til det britiske nyhedsbureau Reuters, at meget få læger møder op på hospitalerne, hvor patienterne enten er flygtet ud af sengene eller er blevet efterladt, hjælpeløse og uden pleje. I den sydlige del af landet er flere hospitaler blevet lukket på grund af plyndringer, og flere truer med at lukke, fordi de ansatte ikke kan hjælpe patienterne, når de samtidig skal forsøge at holde den plyndrende hob fra døren. Stab flygtet »Min stab er flygtet«, siger Abdul Hussain, der leder et hospital i byen Zubair, til Reuters. »Her er kun mig selv og nogle få andre. Vi har brug for beskyttelse. Ellers er det ikke sikkert, at vi kommer igen i morgen«. Alle steder er der problemer med såvel strøm- som vandforsyning. »Hvordan skal vi kunne operere uden vand?«, siger kirurgen Ammar Hassiny, der arbejder på et hospital i Iraks næststørste by Basra, til Washington Post. »Vi har mange patienter, der skal opereres«, siger han fortvivlet. I Basra, der er under de britiske soldaters kontrol, fortæller lægerne, at de ikke vil være i stand til at bekæmpe eventuelle udbrud af dysenteri eller kolera. Og der kan være grund til bekymring, for flere og flere dukker op med kraftige mavesmerter og diarre. I Washington forsøgte USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, med en noget malplaceret humor at nedtone plyndringernes omfang. Han siger til CNN om de billeder, der toner frem på tv-skærmene verden over, at »det er de samme billeder, vi ser igen og igen af en dreng, der slæber af sted med en vase«. »Det får unægtelig én til at tænke, at så mange vaser kan der jo umuligt være i Bagdad«, siger Rumsfeld til CNN. I Bagdad gik hundredvis af irakere på gaden i vrede over, at de amerikanske og britiske styrker ikke gør nok for at stoppe de massive plyndringstogter: »Bush sagde, at han ville give os fred og frihed. I stedet har vi fået masser af tv-kameraer og små stykker chokolade«, siger en borger i Bagdad til radtiostationen France Info. Washington forsvarer sig med, at den militære del af opgaven ikke er overstået, og at amerikanske tropper derfor ikke kan begynde at agere politikorps. Men i en pressemeddelelse sagde Internationalt Røde Kors, at Genèvekonventionen forpligter de amerikanskledede styrker til at genskabe ro og orden og sikre befolkningen adgang til medicin og behandling. Lignende toner kommer fra internationale eksperter. »Uanset hvor meget amerikanerne hader at blive trukket ind i politiopgaver og at skulle skabe ro og orden, er der ikke andet at stille op«, siger Michele Flournoy fra Center for Strategic and International Studies i London til Reuters. Forsvarsanalytiker Charles Pena fra tænketanken Cato Institute i Washington understreger, at amerikanske soldater ganske enkelt ikke er trænet til den slags opgaver. Han peger på, at briterne derimod har mere erfaring i at kontrollere voldelige optøjer blandt andet fra konflikten i Nordirland. Saddams formuer Samtidig med invasionen i Irak er jagten på Saddam Husseins personlige formuer sat ind. Hans økonomiske rigdomme antages at være spredt i et vidt forgrenet netværk af økonomiske stråmænd og hemmelige bankkonti i Panama, Schweiz og Jordan. Plyndringen i landet har tilsyneladende også bredt sig ud over Iraks grænser. Amerikanske opdagere siger til Washington Post, at store summer er blevet flyttet fra irakiske regeringskontrollerede konti til private bankkonti forskellige steder i Mellemøsten. »Højtstående folk i det tidligere irakiske regime forsøger at rage til sig«, siger en opdager, der overvåger pengestrømmene i Mellemøsten, til avisen. Bushregeringen har lokaliseret ulovlige aktiver med forbindelse til Saddam Hussein rundt om i verden for omkring 1,2 milliarder dollar - penge, som endnu ikke er blevet fastfrosset. Det er midler, der skal lægges oven i de omtrent 1,7 milliarder dollar, som blev fastfrosset, efter at Irak invaderede Kuwait i 1990. Det vides ikke, hvor stor Saddam Husseins personlige formue er, men den skønnes at være på mellem 2 og 10 milliarder dollar. Ifølge de amerikanske opdagere vil den bedste chance for at fastslå tallet være efterladte dokumenter, som kan afsløre Saddam Husseins finansielle transaktioner.