Kinesiske læger foreslår nu, at kineserne indtager naturmedicin for at forebygge den dødelige SARS-virus, der foreløbig har kostet 114 mennesker livet. Drikken er det seneste forslag til bekæmpelsen af sygdommen, efter at det har vist sig, at hverken antibiotika, forkølelsesmedicin eller indtagelse af rå hvidløg har nogen virkning. Drikken består af 10 gram døde silkeorme og 10 gram cikader, der krydres og koges i 20 minutter. Vandet drikkes herefter som te i syv til ti dage. Man har indtil videre kendskab til 3.016 tilfælde af SARS-virussen, der menes at være opstået i det sydlige Kina. Lørdag døde to i regionen Det Indre Mongoliet, hvor ti er smittet.
Orme mod SARS
Lyt til artiklen