Et amerikansk tv-hold blev i morges beskudt, da de forsøgte at køre ind i Tikrit 140 kilometer nord for Bagdad som var den eneste by, der endnu ikke, på krigens 24. dag, var under amerikansk-britisk kontrol. En konvoj af biler tilhørende den amerikanske tv-station CNN kørte søndag morgen ind i Tikrit efter oplysninger fra lokale om, at "Saddam var færdig". De fik lov at passere et checkpoint med bevæbnede soldater, men konvojen måtte senere vende om og skynde sig ud af byen under en byge af maskingeværild affyret af Saddam-tilhængere, som stadig bevogter byen. En af bilerne blev ramt, og en sikkerhedsvagt måtte besvare skudsalverne. Direkte på tv Episoden blev sendt direkte til seerne via videophone. »Det var en temmelig grim oplevelse«, sagde Brent Sadler, som ikke i sine 25 år som krigskorrespondent har været under så tæt beskydning. En lokal skolelærer havde fortalt CNN-journalisten, at amerikanske styrker var i færd med at forhandle en fredelig overtagelse af byen med irakerne. Men det kan ikke bekræftes af Pentagon. Journalisterne bemærkede, at der ikke var tegn på plyndringer, og der var ingen ødelagte Saddamstatuer eller monumenter, endnu et tegn på, at Tikrit ikke var faldet. Journalistorganisation mener CNN går for vidt Organisationen Journalister Uden Grænser sætter spørgsmålstegn ved, om det er en god ide, at journalister betjener sig af bevæbnede sikkerhedsfolk, når de bevæger sig rundt i verdens brændpunkter. Reporters Sans Frontieres (RSF) mener, at det kan bringe andre journalister i fare. »Denne adfærd kan skabe en farlig præcedens, hvis det bliver del almindelige opfattelse, at journalister kan være bevæbnede« , siger Robert Menard, generalsekretær i RSF i en pressemeddelelse. »Så vidt, vi ved, er det første gang, at pressefolk har bevæget sig rundt med bevæbnede sikkerhedsfolk. Det skete ikke på Balkan, og det skete ikke under den første Golf-krig«, siger en anden talsmand for RSF, Jean-Francois Julliard. »CNN går efter min mening for vidt«, siger han. Matthew Firman, en talsmand for CNN spokesman , som har hovedkvarter i Atlanta i USA, sagde, at tv-stationens journalister i flere tilfælde har ansat kurdiske irakere som sikkerhedsvagter efter fortilfælde under krigen, hvor journalister er blevet dræbt i det nordlige Irak.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Analyse
Konsekvenserne af lavere grænseværdier for nitrat kan blive langt mere omfattende end det kommende sprøjteforbud
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
Elisabet Svane svarer på læsernes spørgsmål
Det har været en vild uge i dansk politik. Politisk analytiker Elisabet Svane svarer på spørgsmål fra Politikens læsere klokken 11.00. Du kan allerede nu stille dit spørgsmål.
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























