Den amerikanske præsident, George Bush, ankom i aften til Belfast i Nordirland, hvor han skal mødes med den britiske premierminister, Tony Blair. Med sig til Belfast har Bush bl.a. udenrigsminister Colin Powell. De to ledere skal bl.a. drøfte en eventuel rolle for FN i Irak, når krigen er forbi, ligesom det ventes, at de skal drøfte konflikten mellem israelere og palæstinensere. I morgen mødes præsidenten med nordirske ledere og Irlands premierminister, Bertie Ahern. Det er tredje gang i løbet af en måned, at Bush og Blair mødes.
Bush ankommet til Belfast
Lyt til artiklen