Briter ønsker afghansk model for Irak

Lyt til artiklen

Administrationen af Afghanistan efter krigen kan være en glimrende model for Irak, mener den britiske forsvarsminister, Geoff Hoon. Politiken har mødt ham i London. Spørgsmålet om FN's rolle i Irak efter krigen står øverst på dagsordenen ved topmødet mellem Tony Blair og George Bush i Belfast. Har den britiske regering en klar holdning til, hvornår og hvordan FN skal på banen?

»Vi har altid sagt, at det er lige så vigtigt at vinde freden som at vinde krigen. Men jeg har ikke lyst til at gå meget videre end den militære virkelighed, selv om det da er rigtigt, at vi skal begynde at tænke over, hvad der kommer bagefter. Hvad angår FN's rolle, så er alle enige om, at FN skal spille en rolle ved i et vist omfang at give mandat til det, der skal foregå i Irak. Men det vigtige er at forstå, at vores mål er at give Irak tilbage til det irakiske folk. Hverken mere eller mindre«. Vil undgå uenighedI overvejer vel, hvordan I undgår den uenighed, der var sidst, FN diskuterede Irak?

»Jeg tror ikke, at der nødvendigvis vil være uenighed i FN. Vi har for eksempel i Afghanistan set, hvordan det internationale samfund faktisk er i stand til at handle under et mandat fra FN, men sådan at det er op til de lande, der ønsker at deltage, at stå for sikkerheden på stedet. Jeg kan ikke se, hvorfor Irak skulle være forskellig fra det«. Men det lyder, som om Washington og London har hver sin holdning til, hvilken rolle FN skal spille?

»Det, mener jeg, er helt forkert. Mødet mellem premierministeren og præsidenten vil understrege, hvor tæt USA og Storbritannien er på hinanden, og hvordan vi står sammen i vores håndtering både af konflikten og af de spørgsmål, der udspringer fra den«. Amerikansk general på vej til Umm QasrDen pensionerede amerikanske general Jay Garner er ifølge flere medier allerede på vej til Umm Qasr i Irak for at lede første fase af genopbygningen. Er den britiske regering tilfreds med den løsning?

»Der er masser af ting, som han og hans hold kan tage fat på. Holdet består af både amerikanere og briter, og lige så snart der er sikkerhed i området, skulle den humanitære bistand gerne strømme ind. Der er en plan for den første tid umiddelbart efter den væbnede konflikt. Og hvis ikke vi havde en plan, så ville vi blive kritiseret for ikke at have tænkt det ordentligt igennem«. Hvor længe varer den første fase? USA's viceforsvarsminister Paul Wolfowitz har sagt, at det vil tage mindst et halvt år at få en irakisk overgangsregering på plads.

»Det tog ikke så lang tid i Afghanistan. Vi fik organiseret konferencen i Bonn, ret hurtigt efter at kampene var afsluttet, og vi vil gerne følge det samme mønster i Irak. Men jeg mener ikke, at man skal lave en tidsplan. Vi håber, at det kan gå så hurtigt som muligt, men vi har også en forpligtelse til at beskytte det irakiske folk«. Tror på masseødelæggelsesvåbenHvor er egentlig de så omtalte irakiske masseødelæggelsesvåben?

»Tja, de er blevet gemt. Vi har vidst i mange måneder, at de er blevet flyttet rundt, blevet skilt ad og gemt på sikre steder. Men når først vi er færdige med at håndtere regimet, så vil vi have et meget bedre udgangspunkt for at finde dem. Våbnene er stadig det vigtigste mål med aktionen, men da først vores ultimatum til Saddams regime udløb, blev det at fjerne regimet også et mål, for ellers kunne vi ikke få adgang til våbnene. Men du er stadig sikker på, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak?

»Ja, det er jeg«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her