USA har lovet Tyrkiet, at det amerikanske militær vil tvinge de kurdiske oprørssoldater væk fra den nordirakiske by Kirkuk, som kurderne indtog tidligt i dag. Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Abdullah Gül, efter en telefonsamtale i dag med sin amerikanske kollega, Colin Powell. »Han lovede, at de inden for et par timer sender flere amerikanske styrker til Kirkuk. De skal smide de kurdere på porten, der er gået ind i byen«, siger Gül til det britikse nyhedsbureau Reuters. Tyrkiske observatører til Kirkuk »I løbet af et par timer vil de sende faldskærmstropper til Kirkuk og de vil ikke tillade, at situationen bevares som den er. De forsikringer, de gav, gælder stadig«, siger Gul. De amerikanske faldskærmstropper vil få følgeskab af tyrkiske militære observatører, der skal sikre, at de amerikanske løfter, om at kurderne ikke må få kontrol over Kirkuk holdes. Fordrevet fra Kirkuk De irakiske kurdere mener, at Kirkuk historisk set er deres, og at kurderne har været fordrevet fra byen som et led i en 'arabiserings'-kampagne. Mange kurdere fortæller, at de længes tilbage. Tyrkiet har efter lange forhandlinger med USA afstået fra at sende tropper ind i det nordlige Irak for at forhindre kurderne i at overtage Kirkuk eller Iraks tredjestørste by Mosul. Men der står stadig titusindvis af tyrkiske styrker opmarcheret langs grænsen, parate til at gå ind i det nordlige Irak, hvis kurderne gør anstalter til at skabe en kurdisk stat. Kurdisk kontrol over Kirkuk Güls udtalelser kommer samme dag, som kurdiske krigere er rykket ind i Kirkuk, hvor de hævder at have kontrol. »Den er under kontrol«, siger Mam Rostam, kommandør i Kurdistans Patriotiske Union, til Reuters. Kurdernes erobring af oliebyen Kirkuk bliver af regeringen i Ankara set som det første spæde, men skræmmende tegn på, at kurderne i Irak er i gang med at erklære deres egen uafhængige stat. Behersket modstand De fremrykkende kurdere mødte ikke den store modstand. Der er fortsat lommer af modstand i byen, rapporterer BBC, mens hovedparten af styrkerne har taget flugten fra byen. Amerikanske B52-bombefly har tidligere i morges bombarderet byen for at få den sidste irakiske modstand til at give op. Kirkus er omgivet af de rigeste oliefelter i området og har via pipelines forbindelse til havne i Middelhavet. I 2002 blev der ifølge det britiske tvselskab BBC dagligt transporteret en million tønder irakisk råolie fra Kirkuks oliefelter til den tyrkiske by Ceyhan.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen




























