Artilleri og mortérild høres søndag eftermiddag i det centrale Bagdad, mens der er vedvarende drøn fra eksplosioner i byens østlige og sydvestlige udkanter, rapporterer Reuters. Eksplosionerne er de kraftigste, der er hørt i Bagdad i de 18 dage, krigen har varet hidtil, rapporterer korrespondenten fra den irakiske hovedstad. »Der er en ny udvikling i kampene. Det er ikke længere bombardementer fra luften. Det er mortérild og antiluftskyts i gaderne«, siger Reuters-korrespondenten. Skudvekslingerne startede 16.40 dansk tid og fortsatte endnu tre kvarter senere. Bagdad 'stort set omringet' Bomber og artilleriild er regnet ned over flere områder i udkanten Bagdad hele dagen, og der meldes om overfyldte hospitaler i hovedstaden. Amerikanerne siger i dag, at de stort set har omringet Bagdad. »Vi er lige ved at være der«, siger oberst Will Grimsley fra den 3. infanteridivision på spørgsmålet, om amerikanerne kontrollerer alle indfaldsveje til Bagdad. Kun en hovedvej mangler Angiveligt er det kun hovedvejen nord på mod oliebyen Kirkuk, som ikke er under amerikansk kontrol. »Se på det på denne måde: den 1. brigade kontrollerer lufthavnen, den 2. brigade sikrer os fra syd, den 3. brigade kontrollerer den nordvestlige sektor, og marinesoldaterne befinder sig mod nordøst«, siger oberst Grimsley til Reuters. Vigtig bro indtaget Efter en relativ kort kamp vandt amerikanske styrker i dag kontrol over en strategisk vigtig bro over floden Tigris i den sydøstlige udkant af Iraks hovedstad, Bagdad. Men broen blev dog så beskadiget under kampene, at det endnu er usikkert, hvorvidt det er muligt at reparere den i tide til, at de tunge amerikanske kampvogne kan bruge den på deres vej ind i hovedstaden. Panikslagne irakere på flugt Artilleri og luftbombardementer er fortsat uden pause hele dagen i og omkring Bagdad. Og hele søndagen har tusindevis af skræmte borgere taget flugten fra byen i overfyldte biler. 100 sårede i timen Der er intet overblik over, hvor mange dræbte og sårede der er i Bagdad. En talsmand for Røde Kors siger, at der kommer omkring 100 kvæstede personer i timen til hospitalerne under bombardementerne. Amerikansk fly landet i lufthavn i Bagdad Et stort militært transportfly er sidst på eftermiddag søndag landet i lufthavnen i Bagdag som det første amerikanske fly på stedet, siden amerikanerne rykkede ind i lufthavnen fredag. En talsmand siger, at et Hercules C-130-fly landede i lufthavnen kl. 20 lokal tid (kl. 16 dansk tid). Det er ikke klart, om der var noget eller nogen om bord på flyet, eller om der var tale om en prøvelanding i lufthavnen, som er temmelig beskadiget efter kampene i området. 7.000 amerikanske tropper ved lufthavn Ved lufthavnen, 20 km vest for hovedstaden, hvor der de seneste to dage har været hårde kampe, har amerikanerne nu samlet en styrke på omkring 7.000 mand. I forbindelse med omringningen af Bagdad er to amerikanske M1-A1-kampvogne blevet ødelagt, oplyser amerikanske militærkilder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























