En vaklende fredsproces i Nordirland, en tvivlsom fredsproces i Mellemøsten og en meget virkelig krig i Irak. »Held og lykke«, siger en vestlig diplomat i London til nyhedsbureauet Reuters. »Hvis de kan løse alt det på to dage, så er jeg Anders And«. Kun ti dage siden sidst Det er bare 10 dage siden, præsident George Bush og premierminister Tony Blair mødtes sidst. Og uanset hvor meget, deres respektive kontorer prøver at give indtryk af, at det er almindelig krigsrutine, så kan de ikke skjule, at der er kurrer på tråden mellem de to krigsallierede. Uenige om FN's rolle De står skulder ved skulder, og de giver hjertelige håndtryk, når kameraerne ruller. Men nøjagtig ligesom før Irakkrigens begyndelse er de uenige om, hvilken rolle FN skal spille. Og nøjagtig ligesom det har været hele tiden, kan det meget vel ende med, at Storbritannien må lade sig nøje med at spille rollen som den snusfornuftige lillebror, der giver gode råd, som storebror sorterer efter eget forgodtbefindende. Bush kan hjælpe Blair For at lappe lidt på ubalancen i magtfordelingen er dette tredje krigstopmøde placeret i Nordirland, hvor den amerikanske præsident måske for første gang kan hjælpe den britiske premierminister lidt med et af hans store hjemlige problemer. George Bushs forgænger, Bill Clinton, var en af hovedarkitekterne bag den nordirske fredsproces, som i denne uge igen står over for en afgørende udfordring. Lidt amerikansk hjælp til et gennembrud i Nordirland, hvor det suspenderede selvstyre gerne skulle på benene igen i denne uge inden nyvalget i næste måned, kan måske være et lille plaster på de forventede britiske nederlag i diskussionerne om de to andre konflikter på dagsordenen. Blair med fokus på Palæstina-konflikt I den palæstinensisk-israelske konflikt har Tony Blair for længst lovet, at der snart kom en køreplan for at få gang i nye forhandlinger. Gang på gang har Blair understreget vigtigheden af at få løst dén mellemøstlige konflikt samtidig med Irak. Det er en central del af den britiske strategi for at bygge bro og reparere forholdet mellem den vestlige og den muslimske verden. Bush har ikke travlt Men Bush synes ikke at have så travlt på det punkt, og dagsordenen for Belfast-topmødet er diffus. Mere konkrete er de stridspunkter, der udspringer af krigen i Irak og de måske pludselig meget aktuelle spørgsmål om, hvad der skal ske efter krigen. FN i fokus Blair og Bush forventes ikke i særlig høj grad at skulle diskutere begivenhederne ved fronten. Men spørgsmålet om, i hvor høj grad og hvornår FN skal være med i genopbygningen og ledelsen af efterkrigstidens Irak, er lige så giftigt som i sin tid spørgsmålet om, hvorvidt selve krigen skulle foregå med eller uden FN-mandat. Det amerikanske forsvarsministerium synes fast besluttet på at holde FN ude, også selv om udenrigsminister Colin Powell hælder mere til FN-vejen. Efterkrigstidens leder allerede i Kuwait Men Forsvarsministeriets håndplukkede leder af efterkrigstidens Irak, Jay Garner, er allerede rykket til en fremskudt position i en villa på stranden i Kuwait. Den britiske søndagsavis The Observer citerer en kilde i Pentagon for, at »krigen fortsætter uden FN. Der er ikke brug for FN, det er ikke relevant for at bygge et demokratisk Irak«. Blair vag Udtalelser af den type står i skarp kontrast til, hvad der bliver sagt i den britiske hovedstad. Premierminister Blair selv har været lidt vag om, præcis hvilken rolle FN skal spille, men han har lagt vægt på, at FN er med og det ikke bare som leverandør af humanitær hjælp. Europaminister: FN skal gå foran Hans europaminister, Peter Hain, lod i et interview i gårsdagens Sunday Telegraph ingen tvivl om, at FN skal stå i spidsen. »Det er afgørende, at FN bliver sat til at lede Irak efter en midlertidig overgangsordning. Det er afgørende for os og for hele EU«, sagde Hain. Ifølge Tony Blairs kontor er »så godt som alt stadig til diskussion«. To dages topmøde i Belfast må så vise, om der reelt er noget at diskutere.