Britiske officerer oplyser, at de har fundet liget af Ali Hassan al-Majid - også kendt som 'Kemiske Ali' - der angiveligt har ledet forsvaret af det sydlige Irak. Ifølge tv-stationen Sky bekræftede de britiske officerer dødsfaldet på en briefing mandag morgen med ordene 'det er de oplysninger, vi har fået, at han rent faktisk er død'. Også det amerikanske nyhedsbureau AP bragte oplysningen. Senere på morgenen meddelte talsmand for det britiske militær, Al Lockwood, at han ikke kunne bekræfte fundet af liget af den berygtede iraker, der er Saddam Husseins fætter og nære rådgiver. Heller ikke det britiske forsvarsministerium kunne bekræfte oplysningen. Midt på formiddagen meddelte en britisk talsmand fra hovedkvarter i Qatar, at man tror at have fundet liget af 'Kemiske Ali', men at man stadig afventer den endelige bekræftelse. Amerikanske og britiske styrker har tidligere meldt Ali Hassan al-Majid dræbt efter at amerikanske fly lørdag bombede hans hus. Liget er angiveligt fundet i nærheden af Basra i det sydlige Irak. 'Kemiske Ali' fik sit tilnavn efter at have brugt giftgas mod oprørske, kurdiske landsbyer i det nordlige Irak i 1988.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























