1000 mennesker er blevet dræbt i massakre i Den Demokratiske Republik Congo. Det har FN-ansatte fået oplyst ifølge det britiske tv-selskab BBC. 966 dræbt og 49 sårede Massakren har fundet sted i Ituri-provinsen, der ligger i det nordøstlige del af Congo. FN-ansatte har fået fremvist massegrave med spor af frisk blod og fået fremlagt lister over de dræbte. Ifølge lokale lederen blev 966 slået ihjel i løbet af tre timers blodsudgydelser. 49 overlevende på hospitalet i byen Drodro kunne fremvise skud- og machetesår. Massakre efter fredsslutning Voldelighederne kommer efter, at de stridende parter i området havde indvilget i at deltage i »Ituri Fredskommision«. Kommissionen er en udløber af de netop afsluttede fredsforhandlinger, som skal sætte en stopper for den fire år lange borgerkrig, der har kostet tusindevis af mennesker livet i Congo. Under borgerkrigen har de to grupper Hema og Lendu bekæmpet hinanden i Ituri provinsen. Mere end 50.000 er blevet dræbt og 500.000 fordrevet fra området. Indbyggere i Drodro, hjemsted for den seneste massakre, oplyste, at angriberne talte et lendu-sprog. Drodro beboes fortrinsvis af hema'er.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























