Mange savnes efter jordskred i Bolivia

Lyt til artiklen

Et voldsomt jordskred begravede mandag omkring 150 hjem i det nordlige Bolivia. 40-50 personer er meldt savnet, oplyser myndighederne. De umiddelbare rapporter lød på 400 begravede hjem og op mod 700 savnede indbyggere, men den regionale sikkerhedschef i hovedstaden La Paz, Oscar Nina, sagde senere, at 'de første meldinger ser ud til at være overdrevne'. Han tilføjede, at op mod 150 hjem blev begravet af mudder og 40-50 personer savnes, efter at et voldsomt regnvejr tidligere på dagen skyllede en del af en bjergskråning væk. Ulykken fandt sted ved bjerget Chima knap 600 kilometer nord for La Paz. Myndighederne forventer, at det vil tage redningsmandskab op mod 10 timer at nå frem til området. Der bor cirka 1200 familier neden for Chima, der indeholder adskillige guldminer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her