Briter, der har dobbelt statsborgerskab, og som opfører sig på en måde, der er 'alvorligt til skade' for Storbritanniens interesser, risikerer fremover at miste deres britiske statsborgerskab. Det slog den britiske indenrigsminister, David Blunkett, fast tirsdag, da skærpede immigrations- og asyllove trådte i kraft. Risikoen for at miste statsborgerskabet truer især de ekstremistiske imamer som den egyptiskfødte Abu Hamza al-Masri. Fra en moské i Finsbury Park-området i det nordlige London har han kaldt krigen mod Irak for 'en krig mod islam'. Og tidligere har han postuleret, at terrorangrebene mod New York den 11. september forrige år blev udført af jødiske piloter.
Storbritannien strammer regler for statsborgerskab
Lyt til artiklen