Per Stig: Colin Powell ringer tit

Lyt til artiklen

Mens malingen stadig drev ned ad udenrigsministerens jakkesæt efter et overfald på Christiansborg for nylig, ringede telefonen - ministerens amerikanske kollega var i røret. Eller som Per Stig Møller (K) selv udtrykker det: »Det var Colin«. Del af gevinsten ved krig: Direkte møder med Powell Og de hyppige kontakter til topfolkene i den amerikanske regering er netop den gevinst, som udenrigsministeren fremhæver, når han skal pege på, hvad Danmark får ud af at være aktiv deltager i krigen mod Irak. Når den amerikanske udenrigsminister i dag kommer til Bruxelles, er Per Stig Møller på listen over folk, der får bevilget et direkte møde med Colin Powell. »Hvis ikke man ønsker, at USA skal være unilateralistisk, eller at båndene over Atlanten går i opløsning, så er det vigtigt, at der er nogle europæiske magter, der tager ansvaret på sig og går med. Også for at få indflydelse på næste fase, som FN gerne skulle involveres i«. 'Jeg kan give Powell min holdning'Men giver det Danmark indflydelse til at deltage i krigen? »Ja, det gør det. Mine samtaler med Colin Powell havde formentlig ikke fundet sted, hvis ikke vi var gået med. Det gør, at jeg i hvert fald kan sige til Colin Powell, hvordan jeg ser på situationen. Både i forhold til at USA ikke skal sidde for længe i Irak og i forhold til at få involveret FN«. Han peger på, at det var europæisk pres, der i efteråret fik USA til at forsøge at håndtere Irakkrisen gennem FN's Sikkerhedsråd. 'Jeg vil ikke give dig smertegrænsen'Er der er smertegrænse for, hvor langt den danske regering vil følge USA i næste fase af Irakkrisen? »Hvis der er en smertegrænse, vil jeg ikke give dig den«. 'Danmark går ikke med til hvad som helst'Men den findes? »Jamen, Danmark går ikke med til hvad som helst, hvor som helst. Det afgør vi jo selv suverænt. Det gjorde vi jo også her. Der var ikke noget amerikansk pres, som fik os til at gå med i koalitionen«. Frygter ikke sidesporet Per Stig Møller frygter ikke, at den danske deltagelse i krigen sender Danmark ud på et sidespor i EU-sammenhæng. »Vi er jo alle sammen voksne mennesker og arbejdet skal gå videre. Derfor handler det om argumenternes vægt og selvfølgelig også om, hvor stærke ens alliancer er i den konkrete sag«. Uro i EU-rækkerne - for alleStår Danmark lige så centralt i EU som umiddelbart efter det danske formandskab? »Det er der jo ingen, der gør. Fordi der er kommet uro i rækkerne, er det svært at udpege den centrale spiller i øjeblikket. Det er ikke Blair - men han har mange støtter i de nye medlemslande. Det er heller ikke Chirac-Schröder-aksen, for den har jo ikke noget flertal for sig. I øjeblikket er der ingen central spiller«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her