USA bomber i Afghanistan

Lyt til artiklen

Mens krigen raser i Irak, fortsætter amerikanerne kampen mod Taleban i Afghanistan. Onsdag og natten til torsdag satte amerikanske krigsfly kraftige luftangreb ind, for at støtte flere hundrede militssoldater, der kæmpede mod Taleban-krigere i den sydvestlige del af landet. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters. Kandahar var mål Det amerikanske militær i Afghanistan oplyser, at amerikanske fly og helikoptere har kastet bomber på formodede tilholdssteder for Taleban i bjergområder i Kandahar-provinsen. Provinsen var en magtbase for Talebanregimet, før regimet blev fordrevet af de amerikanske bombardementer efter på 11. september. Den amerikanske indblanding kom efter, at omkring 40 formodede Talebankrigere åbnede ild mod en amerikansk afdeling, der observerede en afghansk milits-operation onsdag, oplyser talsmand for det amerikanske militær Colonel Roger King. Taleban opererer i ly af Irakkrig En afghansk talsmand oplyser, at kampene involverede 600 regeringssoldater. Adskillige krigere er faldet på begge sider. Den afghanske indenrigsminister, Ali Ahmad, siger, at kampene i Afghanistan mellem militssoldater og Talebankrigere er resultatet af, at Talebans aktiviteter er steget siden forårets begyndelse, hvilket kan forbindes med krigen i Irak. I ugevis har det amerikanske militær advaret om, at "fjendtlige" styrker forsøgte at gendanne sig og muligvis ville indlede angreb i ly af krigen i Irak. Ingen amerikanere døde under kampene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her