Krigen i Irak kan ende i en »katastrofe af uforudsigelige dimensioner«, hvis kampene og bombardementerne bliver ved i flere uger. En fjerdedel af de irakiske børn under fem år lider af kronisk underernæring, og situationen er dramatisk forværret, siden krigen brød ud.
Bag denne dramatiske advarsel står en topembedsmand i FN's børneorganisation Unicef, Carel de Rooy. Siden krigsudbruddet har FN suspenderet det såkaldte mad for olie-program, som gjorde det muligt for Irak at købe mad og medicin for irakiske oliepenge deponeret i FN, og konsekvenserne er allerede nu alvorlige for Iraks børn. Ni milliarder til fødevarer<7b>
Blandt andet derfor nåede FN's Sikkerhedsråd fredag til enighed om at genoptage programmet i foreløbig 45 dage. Samtidig bad FN's verdensfødevareprogram om en bevilling på 1,3 milliarder dollar - 9 milliarder kroner - til indkøb af fødevarer, som hjælpeorganisationer skal fordele i Irak. Ifølge FN vil de irakiske fødevarelagre være tomme i løbet af maj.
Det store spørgsmål er, om nødhjælpen kan nå frem i en situation, hvor der er hårde kampe omkring flere byer, og hvor krigsintensiteten ventes at tage til i tæt befolkede områder. Samtidig advarer hjælpeorganisationer USA og Storbritannien imod at gøre nødhjælpen til en del af krigspropagandaen. Organisationer som Care i Storbritannien og den amerikanske Save the Children tager skarpt afstand fra, at amerikanske og britiske enheder organiserer uddelingen af nødhjælp, som det skete onsdag i Safwan i det sydlige Irak.
Her kom det til optøjer ved lastbilerne, hvor kun unge stærke mænd sikrede sig pakkerne med fødevarer.
»Det forhold, at det var kaotisk, dårligt planlagt og smidt ud fra ladet af en lastbil viser, at militærfolk ikke har kompetence til at uddele nødhjælp«, siger Lewis Sida fra Save the Children til Reuters. Andre organisationer har samme opfattelse, mens det amerikanske forsvarsministerium indtil nu har insisteret på militær deltagelse i også humanitære operationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























