USA og Storbritannien nægtede ved middagstid at betegne det midlertidige stop for fremrykningen mod Bagdad som en pause i krigen i Irak. »Jeg mener, at med hensyn til spørgsmålet om en pause, så er der ingen pause på slagmarken. Bare fordi man kan se en bestemt formation ligge stille, betyder det ikke, at der er en pause«, sagde generalmajor Victor Renuart fra USA's centrale kommando i Qatar på et pressemøde. Den britiske kaptajn Al Lockwood sagde kort forinden til det britiske tv-selskab Sky News: »Jeg vil ikke kalde det en pause. Det handler alene om at forme slagmarken, at skaffe vores tropper udstyr og få dem hen på rette sted til næste del af kampagnen«. Tidligere sagde amerikanske militære kilder, at kommandanter havde givet ordre om en pause på fire-seks dage i fremrykningen nordpå mod Bagdad på grund af forsyningsproblemer og en hård irakisk modstand. Hussein vil hyldes som leder Ingen vestlige militære kilder tror for alvor på, at Saddam Hussein kan vinde krigen, men arabiske analytikere mener, at den irakiske leder håber på, at han undgå at amerikanerne opnår en 'moralsk' sejr. Ifølge dem er hans mål at blive hyldet som en stor arabisk leder uanset om det skal koste ham livet. »Saddam Hussein vil udnytte pausen. Han kan på ingen måde vinde krigen med militære midler. Det eneste han kan gøre er at købe sig tid. Han håber på støtte fra verdensopinionen«, siger Jordans Udenrigsminister Jawad Anani til Reuters og fortsætter: »Irak begyndte med små forhåbninger, så ethvert lille fremskridt kan bruges«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























