Hårde kampe i det sydlige Irak

De britiske soldater skal beskytte forsyningslinjerne omkring Basra. - Foto: AP
De britiske soldater skal beskytte forsyningslinjerne omkring Basra. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyser søndag aften, at en helikopter fra den amerikanske marine er styrtet i det sydlige Irak. Tre marineinfanterister blev dræbt, og en blev såret ved styrtet, som ifølge en talsmand for det amerikanske hovedkvarter i Qatar var en ulykke. »Vi bekræfter, at der er sket et styrt«, siger Pentagons talskvinde i Washington uden at give nogen detaljer om det præcise sted for styrtet. Allerede søndag formiddag forlød det fra irakisk side, at dets styrker havde skudt to amerikanske helikoptere ned i henholdsvis det centrale og sydlige Irak og dræbt to amerikanske piloter. Britisk soldat dræbt i baghold Tidligere søndag aften meddelte det britisk militær, at en marinesoldat var blevet dræbt i et bagholdsangreb i det sydlige Irak ved halvøen Al Faw. Flere andre britiske soldater blev såret ved angrebet. Dermed har de britiske styrker indtil nu mistet 24 soldater. Kampe ved Basra Lidt længere nordpå ved byen Basra var andre britiske soldater involeret i hårde kampe. Ifølge de britiske marinesoldater er mindst 30 irakiske soldater blevet taget til fange. De britiske styrker har benyttet sig af både artilleri og kampvogne i kampene. Soldaternes opgave er at holde vejene fri for irakiske soldater, i stedet for at indtage selve millionbyen Basra. Ny udvikling i nord Søndagens kampe har gjort det klart, at der nu er ved at ske noget afgørende på den nordlige front omkring Kirkuk, hvor regulære irakiske tropper trækker sig tilbage for at undgå amerikanske tæppebombninger fra de store B-52-maskiner. Der flyves amerikanske forstærkninger ind til de flyvepladser i Nordirak, som kontrolleres af kurderne. Imidlertid er der fortsat alt for få til at kunne gennemføre en egentlig offensiv fra nord, selv om irakernes forsvarslinjer synes svage. Det fik flere militære eksperter til søndag igen at rette lyset mod Tyrkiet, der har nægtet at lade tunge amerikanske troppeenheder rykke ind gennem dets territorium. Kritikken rettes også igen mod Saudi-Arabien, der nægter at lade landet være med på nogen måde. Kuwait som flaskehals Det betyder, at alle forstærkninger og alle forsyninger skal igennem Kuwait, en flaskehals uden lige. Der går kun to hovedveje nordpå fra Kuwait ind i Irak. »Det er de to kendsgerninger, der forsinker en militær sejr, snarere end dårlig planlægning eller Donald Rumsfelds arrogante tro på, at krigen kunne ordnes i et snuptag«, lyder vurderingen fra Paul Beaver, den respekterede britiske militære analytiker. Demonstrationer for Saddam Meldinger fra både Jordans hovedstad, Amman, og fra Syriens, Damaskus, fortæller om voldsomme demonstrationer til fordel for Irak og Saddam Hussein. »Respekten for de irakiske generaler og selv for Saddam er øget meget inden for de seneste tre-fire døgn her i Jordan«, indrømmede den jordanske planlægningsminister Mohammed Ghalib.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her