Den danske EU-kommisær Poul Nielson retter en hård kritik mod den amerikanske nødhjælp i Irak. Nødhjælp skal være neutral, mener han. Men amerikanerne bruger nødhjælpen som en del af den psykologiske krigsførelse i stedet for at hjælpe dem, der har mest brug for det. Det siger han mandag i et interview med den britiske avis Financial Times. Nej tak til samarbejde Før krigen fik Poul Nielson i kraft af sin stilling som EU's kommissær for nødhjælp et tilbud fra amerikanerne om at koordinere den europæiske nødhjælp med den amerikanske. Hans svar var lige så klart, som det var kort: Nej tak, ellers tak. Poul Nielson ønskede ikke, at EUs nødhjælp blev kompromitteret af at være sammenblandet med en militær operation. EU ønsker som de øvrige nødhjælpsorganisationer at være neutral. Derfor insisterer Poul Nielson og EU på, at de amerikanske og britiske styrker skal åbne korridorer, så nødhjælpen kan blive uddelt. Nødhjælp og militær hver for sig Poul Nielson siger til Financial Times, at hans opfattelse af, at nødhjælp og militære aktioner ikke bør sammenblandes, blev bestyrket efter flere episoder i Afghanistan: »Amerikanske og britiske militært personel, klædt i civil, men bevæbnede, gik ind i landsbyer, hvor de delte mad ud og samtidig indsamlede oplysninger«, siger han. Efter klager har Storbritannien standset denne type aktioner, mens USA fortsætter: »Det har skabt frygt blandt almindelige nødhjælpsorganisationer«, siger Poul Nielson: »Folk vil jo være mistænksomme overfor dem«. Umuligt at være neutral Han er også bekymret for, at nødhjælpsorganisationernes alt for tætte samarbejde med militæret gør det umuligt at være neutral: »Hvis man er gift med militæret, kan man ikke, heller ikke selvom man prøver, troværdigt hævde, at man er upartisk. Og det er meget farligt«, siger han til Financial Times. Poul Nielson kritiserer også den måde, amerikanerne har fordelt nødhjælpen på hidtil i denne krig. »Nødhjælp er ikke bare at smide sække ned fra en lastbil, men om systematisk at sørge for, at dem, der virkeligt er i nød, får hjælpen. Gravide kvinder, syge«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























