Lungesygdom breder sig i Europa

Den dødelige lungesygdom, SARS, som foreløbig har kostet omkring 50 mennesker livet, breder sig i Europa. Der er konstateret 15 tilfælde af sygdommen i Frankrig, Tyskland, Italien, Irland, Schweiz og Storbritannien, oplyser WHO. På verdensplan stiger det samlede antal af smittede og døde dramatisk. Ifølge FN's sundhedsorganisation (WHO) er 1.323 smittet og 49 døde. Der er ikke rapporteret om dødsfald i Europa. »Det er helt klart en betydelig trussel, som teoretisk set retter sig mod hele verden«, siger administrerende direktør for Statens Serum Institut, læge Nils Strandberg Pedersen, til Ritzau. Han peger på, at SARS har fået WHO til for første gang i 12 år at udsende en global aldvarsel. Meget smittefarlig Når sygdommen er så alvorlig, skyldes det ifølge Nils Strandberg Pedersen, at tre-fire procent af de smittede ikke overlever på trods af behandling, og at sygdommen er meget smittefarlig. »Sygdommen er lumsk, fordi den ligner influenza eller en kraftig forkølelse«, siger Nils Strandberg Pedersen. SSI overvejer Seruminstituttets svenske pendant Smittskyddsinstituttet frarådede onsdag aften rejser til de ramter områder i Sydøstasien, og Canadas største provins, Ontario, er erklæret i alarmberedskab, fordi antallet af smittede er steget fra 18 til 27 i denne uge. I Danmark overvejer Statens Serum Institut stadig om der er grundlag for at fraråde rejser til de ramte områder. I første omgang vil man søge information hos Smittskyddsinstituttet, oplyser Nils Strandberg Pedersen. Virus eller bakterie Endnu ved man ikke, om sygdommen skyldes en virus eller en bakterie. Seruminstittutets direktør, læge Nils Strandberg Pedersen, er næsten sikker på, at der er tale om en virus. Han gætter på, at der enten er tale om et virus, som er sprunget fra dyr til mennesker, eller om en kraftig mutation af en hidtil mere harmløs virus. Når det - formentlig i løbet af få dage - er konstateret, hvilken virus der er årsag til sygdommen, vil man kunne afprøve, om kendte antivirusmidler kan modvirke SARS, hvilket der ifølge Nils Strandberg Pedersen er en lille chance for. Ellers må man udvikle en antivirus til en vaccine mod sygdommen.