Heftigt slag syd for Bagdad

Lyt til artiklen

Amerikanske og irakiske tropper udkæmper i formiddag et større slag syd for Najaf ved byen Samawah, der ligger ved Eufrats bred på vejen mod Bagdad, rapporterer det britiske BBC Online. Strategisk vigtig by Amerikanerne bruger Apache-kamphelikoptere, artilleri og kampvogne i kamp mod anslået 1.500 irakiske soldater, der forsvarer en bro over floden. Byen har stor strategisk betydning for amerikanerne for at sikre forsyningslinjerne under konvojens fremrykning mod nord. Nye kampe ved Nasiriyah Lidt længere sydpå har der været nye kampe nær byen Nasiriyah, hvor tyve amerikanske marineinfanterister er meldt såret, da irakerne beskød deres stillinger lidt syd for byen. USA's svar var et heftigt luftbombardement mod det område, raketangrebet kom fra. Basra-udbrydere under angreb Endnu længere mod syd har koalitionsstyrkerne fra luften bombarderet en kolonne irakiske kampvogne og pansrede køretøjer, der er brudt ud fra den omringede millionby Basra. Kolonnen var på vej sydpå, og det er ikke klart, om udbruddet var et taktisk tilbagetog, eller hvad meningen var. Briterne siger til morgen, at 14 af kolonnens T-55-kampvogne er blevet ødelagt af angreb fra luften. Tv- og radiosendere ødelagt i Basra Briterne har i dag ødelagt de irakiske tv- og radiosendere i Basra-området, så indbyggerne i millionbyen nu er totalt afskåret fra nyheder fra omverdenen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her