FN's sundhedsorganisation WHO har aftalt med Kina, at landet hver dag afgiver en melding om nye tilfælde af den smitsomme akut luftvejssyndrom (SARS) i hver enkelt provins. Det kan dog vare nogle dage, før afrapporteringen kommer i drift, oplyser den WHO-mand, der står i spidsen for FN's SARS-team, til nyhedsbureauet Reuters. Den meget smitsomme sygdom menes at have spredt sig fra det sydlige Kina. Beijings hospitaler beredte I hovedstaden Beijing er hospitaler i al stilfærdighed sat i alarmberedskab for at forhindre panik. En plan, som skal hindre sygdommen i at sprede sig i millionbyen, er blevet fremlagt. Embedsmænd i sundhedssystemet bekræftede forleden tre SARS-dødsfald og fem smittede i Beijing. Samtidig bekræftede man en dramatisk stigning i antallet af døde og smittede i Guangdong-provinsen ikke langt fra Hong Kong. I alt er 34 personer døde og over 800 smittet i Kina. Første dødsfald i Singapore I går var de to første SARS-dødsfal i Singapore en realitet. Næsten 70 er smittet, heraf flere kritisk. Myndighederne har beordret over 1.500 i karantæne, og har lukket alle skoler til 6. april. På verdensplan er antallet af dødsfald oppe på mindst 54 døde og antallet af smittede over 1.400 ifølge Reuters' tal. Dødsfaldene er forekommet i Hong Kong, Vietnam, Canada og Singapore.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























