Den offentlige mening i Storbritannien er vendt radikalt inden for de seneste dage, og nu støtter et flertal pludselig krigen mod Irak, viser en meningsmåling i The Sunday Times i dag. Efter britiske styrker er gået i aktion, mener 56 procent af briterne nu, at premierminister Tony Blair gjorde det rigtige, da han gik i krig. 36 procent mener, at han gjorde det forkerte. Der er tale om et dramatisk skift i forhold til en tilsvarende undersøgelse, foretaget så sent som torsdag, hvor kun 36 procent gik ind for an militær aktion, og 57 procent var imod. Undersøgelsen bygger på interview med 2116 briter, gennemført i løbet af fredagen og lørdagen.
Flertal af briterne støtter nu Irakkrig
Lyt til artiklen