Irak: Luftangreb dræber 77 civile i Basra

Lyt til artiklen

77 civile blev dræbt og 366 såret, da amerikanske styrker i går ved middagstid angreb den sydirakiske by Basra fra luften. Det oplyser Iraks informationsminister, Mohammad Said al-Sahhaf. De mange civile blev ifølge informationsministeren dræbt og såret af klyngebomber. I første omgang angreb amerikanerne positioner i udkanten af byen, men senere blev mål inde i Basra beskudt. Al-Jazeera og minister: Mange døde Den arabiske satellit-tv-kanal al-Jazeera citerer i dag irakiske læger for, at 50 mennesker blev dræbt, da amerikanske F-16 fly bombede i nærheden af Basra. Tv-stationen viste også billeder af et barn, der havde fået baghovedet skudt af, og af en kvinde, der kaldte angrebet for en massakre. Ifølge den irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahaf er 77 civile dræbt og 366 såret efter luftangreb på Basra. Oplysningerne er ikke bekræftet andetsteds. Amerikanske embedsmænd har afvist at oplyse, om allierede fly har bombet Basra, der er Iraks næststørste by. Netop i Basra ydede irakiske styrker uventet håd modstand mod de fremrykkende amerikanske og britiske styrker. Fire meldt dræbt i Tikrit I Saddam Husseins hjemby Tikrit i nord melder irakisk tv fire civile irakere dræbt og 13 såret. Tidligere er tre meldt dræbt og 250 såret efter de luftangreb på Bagdad, der begyndte natten til torsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her