De op mod tre millioner indbyggere i Iraks næststørste by, Basra, har store problemer med at få vand. Mange af indbyggerne har været uden vand siden i fredags. Det meddelte de to FN-organisationer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og børneorganisationen UNICEF mandag. FNs generalsekretær, Kofi Annan, har opfordret de stridende parter i Irak til øjeblikkeligt at genoprette forsyningen af både vand og elektricitet til den sydligt beliggende irakiske by. Kan ikke tåle at mangle vand Annan understregede, at "en by af den størrelse ikke kan tåle at mangle vand og elektricitet særligt længe". »Man kan forestille sig, hvad det gør ved hygiejnen«, sagde generalsekretæren ifølge det franske nyhedsbureau AFP. Et hold fra Internationalt Røde Kors har angiveligt repareret en del af systemet, så ca. 40 procent af befolkningen atter har vand, men det er meget usikkert, om vandet er rent, eller om det er så beskidt, at det kan udløse sygdomme. Ifølge Internationalt Røde Kors risikerer byens indbyggere at stå over for en humanitær katastrofe. Stadig kamphandlinger i Basra Sent mandag eftermiddag var der stadig rapporter om kamphandlinger mellem irakiske "modstandslommer" og amerikanske og britiske soldater i byen, og samtidig sagde en talsmand for UNICEF, at organisationen mandag for tredje dag i træk modtog rapporter om, at der ikke er vand til Basras indbyggere. Ifølge talsmanden fungerer vandrensningsanlægget Wafa Al-Quaid, der bl.a. leverer vand til Al-Zubair-hospitalet, ikke. I nærheden af Zubayr er civile irakere sågar set møde op ved invasionsstyrkernes checkpoints. De foregiver at være deserterende soldater, som ønsker at overgive sig, men formålet er alene at sikre sig mad og vand. Da de ikke kan fremvise gyldig identifikation, bliver afvist, oplyser Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























